Min hushistorie

Mit hus ligger i Aalborgs gamle arbejderkvarter Vejgaard. Huset er 90 år gammelt og har haft 12 ejere og mindst 69 forskellige beboere siden opførelsen i 1923.

Jeg har været nysgerrig efter at vide mere om mit hus og dets historie, lige siden vi flyttede ind i 2004. Derfor gik jeg i gang med min research der har givet mig kontakt til nye mennesker, indblik i arkitektur og byggestil, viden om lokalmiljøet og et perspektiv på Aalborgs transformation fra arbejderby til videnssamfund.

I bogen “Historien om mit hus – og hvordan du skriver din egen” fortæller jeg historien bag mit eget hus, jeg beskriver byggestil og udvikling i lokalsamfundet, og jeg præsenterer fire beretninger om huset fra forskellige tider: Ingrid, som voksede op i huset i 1950´erne med sin familie, Pia hvis hjerteveninde Marlene boede i huset 1980´erne sammen med sin mor og søster, Martin der var studerende ved Aalborg Universitet i 00´erne og min egen datter Martine, som er vokset op i huset i 2010´erne.

Bogen udkom den 7. maj 2020 hos Forlaget Legimus.
Køb den ved at sende mig en mail!